Det er mig en ære at præsentere Lasse Kristensen, der går under navnet Dahmek i WoW. Her fortæller han et episk eventyr om, hvordan han nåede gold cap, til inspiration og forundring for os andre:
For mange er WoW et spil baseret omkring PvE eller PvP. I løbet af mine mange år som WoW spiller har jeg været omkring begge dele. I november 2009 var jeg kørt sur i WoW og havde ikke et mål med det mere. Min spilletid var faldet drastisk og jeg kedede mig en del når jeg var logget på. Efter megen betænkningstid fandt jeg frem til at jeg ville prøve at samle så meget gold som muligt, hvilket var en del af WoW jeg altid kæmpede med. Jeg havde dengang altid farmet det gold jeg skulle bruge og var overordentligt tilfreds med udbyttet. Men det fangede med det samme min interesse, og herefter var mit erklærede mål at nå goldcappen på 214,748 gold, 36 silver, 46 copper, for en enkelt karakter. Jeg havde på det tidspunkt omkring 7000 gold der hovedsageligt kom fra daily quest farming. Jeg havde ingen anelse om hvad jeg gik ind til.
Hvor starter man så ud når man begynder et episk eventyr efter at blive goldcapped? Det spurgte jeg mig selv om mange gange i løbet af de første par uger, hvor jeg brugte meget tid på dels at undersøge min serverøkonomi, men også på internettet hvor jeg fik øjnene op for andre der blogger om at nå goldcappen.
Jeg besluttede mig for at starte et sted jeg tidligere havde forsøgt mig med i The Burning Crusade, nemlig haste potions. Min første måned gik med at købe billige herbs i massevis og lave [Potion of Speed] som jeg solgte på AH. Jeg endte med at stå med en profit på ca 35g pr 20 potions, hvilket var ca. 90% profit pr. stack af 20 jeg solgte. Det var ikke meget guld, men profitten var stor. Efter en meget succesfuld første måned, hvor jeg stod med stor en profit i forhold til investering, var det tid at gå mere i dybden.
Jeg begyndte at undersøge Enchanting og hvad det har at tilbyde. Jeg brugte meget tid på at undersøge hvilke enchants der solgte på mit realm og forsøgte mig stille og roligt med mange scrolls fordelt over mange enchants, for at danne mig et billede af hvad der solgte og hvad der ikke solgte. Ved at sælge scrolls på AH gik det først rigtigt op for mig hvad man kan hvis man investerer tid i WoW økonomien. Da jeg havde styr på både Enchanting og Alchemy steg min indtjening astronomisk. I løbet af december måned tjente jeg omkring 50.000g ved at være på AH konstant mellem raids eller før og efter daily heroic. Men min effektive tid i WoW var også blevet stærkt påvirket af dette, da indlæringstiden er forholdsvis lang. Jeg brugte derfor ofte 2-3 timer om dagen på at holde øje med AH og holde mine auctions oppe.
Da juleferien ramte, omkring d. 22 lavede jeg et stort sats. Jeg havde på det tidspunkt omkring 75.000g og besluttede mig for at hoppe i med begge ben og se om jeg kunne svømme. Det var omkring dette tidspunkt at patch 3.3 med Icecrown Citadel kom, og også her hvor jeg virkelig kunne mærke at al den tid jeg havde brugt på AH begyndte at give afkast. Primordial Saronite blev introduceret og det var da en af de rigtig store sælgere for mig. Jeg købte dem billigt og solgte dem dyrt. Jeg vil gætte på at over 100 stk skiftede hænder med mig som mellemstation i de næste 2-3 uger, hvor jeg tjente alt mellem 50-500g pr Primordial jeg fik fat i. Over julen fik jeg brugt alt jeg havde tjent gennem november og december, så jeg til sidst stod med 1700g tilbage i januar. De første 10 dage i januar var AH ikke-eksisterende, og jeg begyndte så småt at overveje om det havde været en god idé at gå på julerov. Men efter den 10 var AH igen oppe at køre, og den første uge fik jeg kørt lige over 55.000g ind. Det var en stor succes.
Resten af januar afhændede jeg stille og roligt alt jeg havde købt, og jeg nåede mit mål, at runde 100.000g inden februar. Februar kom, og jeg besluttede mig for at rykke ind på JC markedet. Dette viste sig at give en solid profit, men mit fokus var fortsat enchanting og scrolls. For at gøre det hele komplet fik jeg kørt inscription op på en alt, hvor jeg hurtigt fandt ud af at investering af tid i Inscription var spildt, da der konstant var krig mellem 3-4 posters, men jeg var stadig i stand til at tjene omkring 100-200g om dagen på det ved at poste alle glyphs i 24 timer.
Februar blev til marts, og jeg stod stille på omkring 170.000g i 1½ uge, da patch notes til 3.3.3 blev opdateret regelmæssigt og jeg sørgede for at købe billigt i forberedelse hertil. Den 11 marts 2010 kom det helt ud af det blå da jeg tømte min mail-box og jeg hev guld nok ind på auctions til at runde 217.000g. Jeg havde nået goldcappen og dermed opnået noget af det mest tidskrævende i WoW. Det var en fed fornemmelse at stå med!
Det var en læringsrejse at spille AH-spillet og jeg har haft det rigtig godt med at dele ud af mit gold til venner i WoW. 2 dage efter jeg ramte goldcappen havde jeg brugt det meste igen. Jeg gav lidt over halvdelen væk, købt et par mounts og nolge pets. Nu står jeg tilbage med omkring 30.000g, men det er mere end jeg nogensinde vil få brug for. Undervejs har jeg oplevet at være frustreret, træt, sur, glad og alt derimellem, men jeg har aldrig tænkt på at give op. Det har været rigtig sjovt at nå dette mål, og jeg kan kun anbefale jer der læser dette at sætte urealistiske mål og gå helhjertet efter dem. Mange har gjort det hurtigere end mig og mange har gjort det langsommere, men når det kommer til stykket så var det al tiden værd!
